Babylonerne brugte aske og olie.
Gallerne brugte aske og talg. Vikingerne brugte aske og talg. Aleppo brugte aske og oliven. Marseille brugte aske og oliven. Hver fabrik i Norden frem til 1900-tallet brugte aske og talg.
Det er samme reaktion. Samme tre ingredienser i forskellige forhold. Den eneste forskel mellem en babylonsk sæbeskåle og en bar koldrørt oksetalg er, at vi har bedre udstyr og dårligere hukommelse.
Sæbe er ikke et alternativ. Sæbe er ikke en niche. Sæbe er ikke nostalgi.
Sæbe er det, vi har gjort i 4.800 år.
Det, der står på dit badeværelse — hvis det indeholder Sodium Lauryl Sulfate og parfume — det er det nye. Det er undtagelsen. Det er den 70-årige eksperimenttilstand, vi stadig er i.
Babylonerne kogte fedt med aske. Romerne anerkendte at det virkede. Vikingerne brugte det ugentligt. Aleppo gjorde det til kunst. Marseille gjorde det til lov. Industrien i 1800-tallet gjorde det til en videnskab. Krigen i 1914 gjorde det til en mangelvare. Detergenten i 1946 gjorde det til en bedstemødres valg.
Men det blev aldrig forkert. Det blev bare overstemt.
Hvis du vil tilbage til det, der virker, går du ikke fremad. Du går tilbage.
Hele vejen. Til Babylon.
Kilder og noter
- Hele serien — samtlige kilder samlet i de individuelle indlæg
- Denne outro indeholder ingen nye fakta. Den samler det allerede etablerede.