4.800 år, samme princip
Babylonerne brugte aske og olie. Gallerne brugte aske og talg. Vikingerne brugte aske og talg. Aleppo brugte aske og oliven. […]
4.800 år, samme princip Read Post »
Sæbens 4.800 år — fra Babylon til badeværelset.
Babylonerne brugte aske og olie. Gallerne brugte aske og talg. Vikingerne brugte aske og talg. Aleppo brugte aske og oliven. […]
4.800 år, samme princip Read Post »
Husk al-Razi. Den persiske lærde, der i år 925 beskrev, hvordan glycerin udskilles af olivenolie under sæbeprocessen. Han skrev det
Glycerin, og hvad de stjal Read Post »
I 1913 lancerede tyske BASF det første kommercielt succesfulde syntetiske detergent. Det hed Nekal. Det blev ikke opfundet, fordi nogen
Krigen fødte detergenten Read Post »
I 1791 patenterede den franske kemiker Nicolas Leblanc en proces til at lave natriumkarbonat — soda-aske — ud af køkkensalt,
Da kemien indhentede håndværket Read Post »
I 1712 indførte Dronning Anne en sæbeskat i England. Den tredoblede prisen på sæbe. Sæbe blev en luksusvare. Sæbemagernes udstyr
I 1347 ramte pesten Europa. 30 til 50 procent af befolkningen døde. Læger havde brug for forklaringer, og de gav
Da Den Sorte Død lukkede badehusene Read Post »
Mens Nordeuropa vaskede sig om lørdagen, opfandt den islamiske verden den hårde sæbe. Aleppo i Syrien. Olivenolie, laurbær-olie og lud
Middelhavet eksploderede i sæbe Read Post »
På oldnordisk hed lørdag laugardagr. Laug betyder “bad” eller “varmt vand”. Dagr betyder dag. Lørdag betyder altså bogstaveligt “badedag”. Det
Lørdag betyder vaskedag Read Post »
Det er én af historiens sjove pointer. Romerne, der byggede akvædukter og termebade i hele imperiet, lavede ikke sæbe. De
Romerne lavede ikke sæbe Read Post »
2.800 år før Kristus. Mellem Tigris og Eufrat. Nogen — vi ved ikke hvem — nedskriver på en lertavle: Én
Det første kemiske eksperiment Read Post »