En journaliststuderende fra DMJX kom i kontakt med mig for nogle uger siden — om skadelig kemi, om mistro, om hvad man stiller op. Vi talte længe — meget længere end de få minutter, der senere blev til en artikel.
Hun spurgte godt. Det meste kom ikke med. Det er sådan, en artikel virker — den skal have fokus. Min skal ikke.
Hvad hun faktisk spurgte om
Sarah var nysgerrig efter mere end den korte case-historie, artiklen viste. Hun spurgte blandt andet om forskellen på flydende shampoo, hård shampoo-bar, hård sæbe — og min sæbe. Hun spurgte, hvorfor min “kemi” skulle være anderledes end almindelig kemi.
Det var svært at svare på stående fod. Den korte version, som jeg burde have sagt og ikke gjorde:
- Flydende shampoo er primært vand, syntetiske detergenter (SLS, sulfater) og konserveringsmidler — fordi vand kræver det.
- En hård shampoo-bar er ofte de samme detergenter i fast form.
- En hård sæbe i butikken er typisk syntetisk, parfumeret og baseret på palmeolie eller billige fedt-rester.
- Ægte sæbe er forsæbet kvalitetsolier. Det kan være oksetalg, oliven, kokos — i forskellige proportioner og kombinationer. Hver kombination giver sit udtryk: mere eller mindre skum, mere eller mindre blødgøring. Intet syntetisk. Din hud kender fedtprofil. Naturen kender den. Og det koster ikke regnskovene i processen. Få ingredienser. Ingen konservering, fordi der ikke er vand.
Forskellen er ikke, at ægte sæbe er “kemi-fri”. Forskellen er, hvilken kemi.
Hun spurgte også om netop det — hvad jeg mener med “kemi”. Og det er det stykke, jeg slet ikke fik formuleret godt nok. Den lange version er en blog for sig selv. Den er her.
Den korte version, som jeg gerne ville have sagt:
At sammenligne ægte sæbe med SLS er som at sammenligne staldgødning med kunstgødning. Begge får noget til at virke. Det er bare meget forskellige systemer — med meget forskellige spor i jorden, vandet og kroppen.
Hvad hun ikke spurgte om
Det, jeg sad tilbage med bagefter, var ikke “se mig” — det var det her: hver fjerde dansker stoler ikke på, at myndighederne har fjernet skadelig kemi fra produkterne.
Den tvivl er ikke ny. Philippe Grandjean er 75 år. Professor i miljømedicin på SDU og Harvard. Han har dokumenteret bly, kviksølv, PFAS og fluorid i 40 år — og taget kampen op mod myndigheder og industri for at få det sagt højt.
Hans nye bog hedder Du er giftig. Han skriver, at danskerne har ophobet så mange giftstoffer i kroppen, at vi ville blive forbudt som fødevare.
Det er ikke en aktivist, der siger det. Det er en mand fra indersiden af systemet. I 40 år.
Det er den artikel, jeg ikke kom til at sige højt i mit interview, selvom jeg delte den på min egen væg allerede sidste år. Tvivlen er begrundet. Den er bare blevet ignoreret. Du kan læse den her.
Sarah skulle skrive en artikel. Jeg skal skrive en blog. Hun havde fokus, jeg har plads. Begge dele er nødvendige.
Du må gerne læse hendes på resonans.dmjx.dk. Du må gerne læse Grandjeans bog. Og du må gerne vende din egen flaske om — som du i øvrigt har gjort en million gange før, bare uden at rigtig læse på den.
Læs også
- Portræt af en bevidst forbruger
- Hvad betyder “ren” egentlig?
- Antibakteriel sæbe — hvorfor den ikke virker
- Ved du hvad der er i din flaske?
- Det kedeligste valg
Kilder
- Dagbladet Information, maj 2025: Læge med en mission: Befolkningen skal beskyttes mod farlige stoffer, som andre tjener penge på
- DR, 2. juni 2025: Philippe Grandjean: ‘Vi er så giftige, at vi ville blive forbudt som fødevare’
- Miljømærkning Danmark / Opinion-undersøgelse for Svanemærket, januar 2026: Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?
- DMJX Resonans, 6. maj 2026: Kemitvivlen vokser: Victoria tager sagen i egen hånd