Ren uld. Rent guld. Ren besked. Hvad er egentlig en ren sæbe?
Det er den anden definition af “ren” i Den Danske Ordbog. Uden tilsatte eller fremmedartede elementer. Ikke blandet med andet.
Det er den, jeg tænker mest over.
Ren uld er uld — og intet andet. Rent guld er guld — og intet andet. Det behøver ikke en ingrediensliste, fordi der kun er én ingrediens.
Tag din shampoo ned fra hylden
Vend den om. Tæl ingredienserne.
Jeg har set flasker med over 30. Tredive stoffer i noget, der påstår at vaske dit hår rent. De fleste af dem kan du ikke udtale. Nogle af dem kan den kemiker, der formulerede produktet, heller ikke forklare i én sætning.
Spørgsmålet er ikke, om de er farlige. Spørgsmålet er, hvad de laver der.
Min oldemor ville have kaldt det rod. Ikke fordi hun vidste, hvad Methylisothiazolinone var. Men fordi hun vidste, at man ikke behøver 30 ting for at gøre noget rent.
Ren sæbe har fire ingredienser
Hendes sæbe havde fire ingredienser. Fedt. Lud. Vand. Tid.
Slutproduktet var to ting: sæbe og glycerin. Begge dele naturlige konsekvenser af processen. Intet tilsat. Intet fjernet. Intet fremmedartet.
Det er den definition, industrien har sværest ved.
For de kan ikke sælge “intet tilsat”. De kan ikke markedsføre fravær. Der er ingen historie i “vi har ladet være”. Ingen kampagne i “vi har ikke pillet ved det”.
Så de tilsætter. Farvestof, så det ser rigtigt ud. Parfume, så det dufter rigtigt. Konserveringsmiddel, så det holder længere, end det burde. Skummiddel, så det føles rigtigt. Og pludselig er der 30 ingredienser i noget, der kun behøvede fire.
Ren uld er uld. Rent guld er guld. Ren sæbe er fedt, lud, vand og tid.
Alt andet er tilsat.