Kemi er det forkerte ord

Illustration til blog om kemi — naturlig og industriel kemi

Folk siger “uden kemi”, som om det var muligt.

Du består af kemi. Dit blod regulerer sin egen pH med et sofistikeret buffer-system. Din lever omdanner alkohol til acetaldehyd og videre til eddikesyre. Hver gang du spiser brød, sker der en Maillard-reaktion mellem aminosyrer og sukker. Når du brygger kaffe, ekstraherer du molekyler i varmt vand. Når en orkidé blomstrer, er det signalstoffer mellem celler.

Det er kemi. Det er reaktioner. Du kan ikke flygte fra det.

Sæbe er også kemi. Reaktionen hedder forsæbning — fedt møder lud, bindingerne bryder op til glycerin og sæbemolekyler. Mennesker har gjort det i tusinder af år. Det ER kemi. Det er bare ikke industri.

Vi modsiger os selv hele tiden

Det interessante er ikke, at folk vil undgå “kemi” — det er, at vi ikke kan blive enige om hvad vi mener:

  • En undgår skyllemiddel i tørretumbleren. Vasker køkkenet med Ajax.
  • En anden køber parfumefrit vaskepulver. Sprayer Yves Saint Laurent på halsen.
  • En tredje læser E-numre på madvarer. Køber 22-ingrediens shampoo uden at vende den om.
  • En fjerde går efter Svanemærket på vaskemiddel. Drikker af plastflasker hver dag.
  • En femte sorterer mikroplast fra ansigtsskrubben. Vasker polyestertøj tre gange om ugen.
  • En sjette vil ikke have BPA i drikkedunken. Køber dåse-tomater (indvendig BPA-coating).
  • En syvende dropper kødet. Sover på madras af polyurethanskum med flammehæmmere.

Vi har ikke ét billede af hvad “kemi” er. Vi har en følelse. Og den følelse styres oftere af reklame end af viden.

Den ærlige skillelinje

Det er ikke “med kemi” eller “uden kemi”. Det er kemi, der har været i kredsløb i millioner af år kontra kemi, der blev opfundet i sidste århundrede.

Naturlig kemi er ikke synonym med uskadelig. Alkohol er et naturligt forekommende molekyle, og det dræber omkring 2.500 danskere om året. Det cyanid, æblets kerner indeholder, ville være giftigt, hvis du knuste 200 og spiste dem på en gang. Galnebær er naturlige — 3-4 bær slår et barn ihjel. Tobak er en plante; den slår ~16.000 danskere ihjel om året. Vand kan drukne dig.

Forskellen er ikke, om noget er “naturligt godt” og “industrielt ondt”. Forskellen er, at:

  • Naturlig kemi — kroppen, økosystemerne og mikroorganismerne har evolutionær erfaring med. Det betyder ikke, at de er ufarlige. Det betyder, at vi har systemer til at håndtere dem.
  • Industriel kemi — er for det meste nogle få årtier gammel. PFAS er fra 1940’erne. De fleste hormonforstyrrende stoffer er fra efterkrigstiden. Det er for kort tid til at hverken vi eller naturen har en plan for det.

Det vandværket ikke kan rense ud

Her bliver det konkret. Dit vandværk er bygget til at fjerne bakterier og enkelte naturlige stoffer fra grundvandet. Det er ikke bygget til at fjerne det moderne industri har efterladt:

  • PFAS — der findes over 9.000 forskellige PFAS-stoffer. Aktivt kul fanger noget, men der eksisterer ingen samlet metode til at fjerne dem alle. Danske regioner vurderer at 15.000 lokaliteter i Danmark kan være forurenede med PFAS, der kan sive ned til grundvandet.
  • Pesticider — en massescreening fra 2020 fandt ulovlige sprøjtemidler i dansk grundvand. Herunder amitrol — et hormonforstyrrende ukrudtsmiddel, der er forbudt i Danmark og alligevel ligger i målinger over kravværdien.
  • Lægemiddelrester — paracetamol og andre medicinrester ender i grundvandet via spildevandsslam. Vandværket er ikke designet til at filtrere dem.
  • Mikroplast — renseanlæg fjerner 90-99%. Det lyder godt. På samfundsskala er det stadig millioner af partikler om dagen, der slipper igennem.

Det er ikke konspirationer. Det er Miljøstyrelsens egne tal.

Hvorfor systemerne ikke kan følge med

To grunde.

Tempoet: Industrien laver nye molekyler hurtigere end vi kan teste dem. Reguleringen kommer typisk 10-30 år efter et stof er bredt i brug. Bly i benzin var i brug i flere årtier før det blev forbudt. PFAS er stadig i brug.

Cocktail-effekten: Stofferne testes individuelt. Vi bruger dem som blanding. Danske forskere har dokumenteret, at kombinationer af medicinrester og PFAS i dansk drikkevand kan have hormonforstyrrende effekter, som de enkelte stoffer ikke har alene. Det er den ene gift plus den anden gift plus den tredje, der ender med at gøre skaden — og det er ikke noget, vi måler for.

Tilbage til ordet

Når jeg siger ægte sæbe er kemi, lyver jeg ikke. Forsæbning er en kemisk reaktion. Glycerin er en kemisk forbindelse. Sæbe er kemi.

Den er bare den slags kemi, der bryder ned i naturen og kroppen ved omtrent samme tempo som den blev lavet. Den slags kemi, der er fire linjer på bagsiden — som du selv kan læse.

Forskellen er ikke “med eller uden kemi”. Forskellen er, om du selv kan forstå, hvad der står — eller om du har overladt det til marketing.

Læs også

Kilder

Gå til forsiden

Gå til butikken

Scroll to Top