I 2015 filmede en marinbiolog et plastiksugerør, der blev trukket ud af næsen på en havskildpadde i Costa Rica. Videoen fik 110 millioner visninger. Verden var rasende.
Starbucks droppede sugerør. McDonald’s skiftede til papir. EU forbød plastiksugerør den 3. juli 2021 — sammen med tallerkener, bestik og vatpinde.
Vi følte, at vi havde gjort noget.
0,025%
Sugerør udgør 0,025% af de 8 millioner tons plastik, der havner i havet hvert år. Nul komma nul to fem procent. En dråbe i havet. Bogstaveligt.
Det er ikke et gæt.
Så hvad er de andre 99,975%?
Det, ingen taler om
Fiskenet og -udstyr: 46-75% af alt makroplast i Great Pacific Garbage Patch. Halvdelen af plastikøen i Stillehavet er fiskeriaffald.
Cigaretfiltre: 32% af alt strandfund. Hvert filter er plastik — cellulose acetat. Det ligner papir. Det er det ikke.
Fødevareemballage: 9%.
Og så er der den kategori, der næsten aldrig nævnes: personlig pleje og rengøring.
Din hylde i badeværelset
Kosmetikindustrien producerer 120 milliarder stykker emballage om året. 95% er engangs. Sølle 14% når frem til genanvendelse.
Kun 9% af alt plastik, der nogensinde er produceret, er blevet genanvendt. Nogensinde.
En gennemsnitlig dansker har 8-15 flasker stående i badeværelset. De fleste er primært vand — 60-80%. Hver flaske holder 4-6 uger. Så køber du en ny.
552 millioner shampooflasker ender på lossepladser hvert år i EU. Og det er bare shampoo.
Danmark genbruger 23% af sin plastikemballage. Blandt de laveste i EU. Halvdelen sendes til energigenvinding — hvilket er et pænt ord for afbrænding.
Ingen har regnet ud, hvor mange der ender i havet. Ingen har talt dem. Det er måske det mest sigende af det hele.
McDonald’s papirsugerør
McDonald’s skiftede til papirsugerør omkring 2018 — flere år inden det officielle forbud. Papirsugerørene kunne ikke genbruges. De gik i opløsning i drikken. Lågene? Stadig plastik. Den dag i dag.
Og så viste det sig, at papir kan udlede tre gange mere CO2 under fremstilling end plastik. Hovsa.
Et belgisk studie fra 2023 fandt PFAS — evighedskemikalier — i 90% af papirsugerørene. Kun 75% af plastiksugerørene havde det.
Papiret er altså mere kemisk behandlet end det plastiksugerør, det erstattede. Endnu et hovsa.
Skiftet løste ikke klimaet. Det løste ikke kemien. Det løste et billede af en skildpadde.
Jeg elsker dyr. Men hvad med den næste skildpadde, der ikke bliver filmet?
Til sammenligning: at skifte 100 flasker flydende sæbe til fast sæbe sparer 328 kg CO2. En reduktion på 96%.
Ingen spurgte til det. Ingen filmede det. Ingen forbød flasken.
“Moral license”
Forskere fra Stanford og World Resources Institute har et begreb for det: moral license. Når du gør én lille ting, føler du, at du har gjort nok. Sugerørsforbuddet gav os alle lov til at stoppe med at tænke.
Affaldsortering. Genbrugsplast. Papirsugerør. Det føles som en løsning. Det er en lappeløsning — og ikke engang en god en. Danmark genbruger 23% af sin plastikemballage. Resten brænder vi. Men vi sorterer det pænt først — små handlinger, der føles store — og giver os lov til ikke at stille de større spørgsmål. Som hvorfor flasken var der i første omgang.
Imens fylder fiskenet halvdelen af plastikøen. Imens køber vi en ny flaske af et eller andet middel hver sjette uge. Og industrien skaber endnu en farverig flaske til endnu en overflade, du ikke vidste, du havde brug for.
En bar har ingen flaske
Vores sæbe har ingen plastikemballage, der skal genbruges — fordi der ingen er. Det er et bevidst valg. Vi foretrækker dem. Uanset hvad du vælger herfra — du kan ikke sige, at du ikke vidste.
Én bar erstatter 4-6 flasker. Hænder, ansigt, krop, hår, opvask. Ingen ingrediensliste, du ikke kan læse. Ingen plastik, der ender på en strand — eller i en ovn.
Det løser ikke fiskenet i Stillehavet. Det løser ikke cigaretfiltre. Men det løser din hylde i badeværelset.
Det er et bedre sted at starte end et plastiksugerør.
Læs også
- Eksperimentet der varer 90 år
- Antibakteriel sæbe — hvorfor den ikke virker
- Hver tredje plejeprodukt indeholder problematisk kemi
- Enzymer i vaskemiddel — hvad de gør
- Hvad er der egentlig i Temu-sæbe?
Kilder:
- TIME, 10. juli 2018: What the Woman Who Recorded the Heartbreaking Turtle Video Wants Companies to Know
- EU-Kommissionen, 3. juli 2021: EU restrictions on certain single-use plastics
- Groffen et al., Food Additives & Contaminants, august 2023: Assessment of PFAS in commercially available drinking straws
- Stanford Doerr School of Sustainability: Do plastic straws really make a difference?
- The Ocean Cleanup, marts 2018: The Great Pacific Garbage Patch
- Ocean Conservancy, 9. december 2022: Cigarette Butts are a Plague On Our Beaches
- Klimarådet: Regulering der sikrer, at plastemballage reelt genanvendes