Jeg blev spurgt engang:
“Hvorfor i alverden ville du vaske dig i fedt?!”
Vedkommende afslørede ikke en holdning — men en udbredt misforståelse.
Man vasker sig ikke i fedt
Fedt + lud = sæbe + glycerin
Det færdige produkt indeholder ikke fedt, som man kender det fra køkkenet. Heller ikke lud.
Det er en over 4.000 år gammel naturlig reaktion. Ikke en trend.
Enten er det fedt + lud.
Animalsk eller vegetabilsk fedt reageret med en base. (i gamle dage lavede man lud af aske)
Resultatet er sæbe og glycerin.
Eller også er det syntetiske detergenter.
Fremstillet industrielt for at efterligne sæbens funktion.
Der findes ikke en tredje mulighed.
Er plastik plant-based?
Udgangspunktet for de kemiske er enten råolie — det samme vi laver benzin og plastik af — eller planteolier som kokos og palme. Men uanset startpunktet gennemgår de en kemisk proces, hvor fedtet bliver til en helt ny kemisk forbindelse, som ikke findes i naturen.
Mange producenter skriver “plant-based” eller “fra kokosolie” på emballagen.
Det er teknisk korrekt. Men det siger ikke noget om, hvad stoffet er blevet til.
Det er lidt som at sige, at plastik er “plant-based”, fordi olie engang stammer fra planter.
Og så kan de ellers hedde alle former for “plejende” og “økologisk” og “naturlig”. De er ikke beskyttede begreber, når det kommer til markedsføring.
Men det betyder, at når noget bliver solgt som ‘naturligt alternativ’ til ægte sæbe, er det enten ægte sæbe — eller også er det ikke. Der er ingen mellemvej.
Jeg er tilhænger af, at man vælger bevidst.
Vi laver fedt + lud.
Det er det.
Læs også
- Enzymer i vaskemiddel — hvad de gør
- Antibakteriel sæbe — hvorfor den ikke virker
- Hvad er der egentlig i Temu-sæbe?
- Eksperimentet der varer 90 år
- Hvorfor noget skum bliver — og andet forsvinder