Min mormors sæbeskål
Sådan en sæbe havde min oldemor. Den var til vasketøj, opvask, pletfjerning, gulvvask og tilfældigvis også kropsvask, hvis hun løb tør for den hvide variant. Men okay, damen havde også set mindst tre krige – sart var hun ikke. Den brune lugtede af noget ubestemt – ikke særlig behageligt, men hvor var den effektiv! Den var ret stor for mine hænder at holde fast på, og jeg tabte den 17 gange inden jeg blev færdig med opvasken. Når den så til gengæld blev for lille at holde fast på, kunne man samle flere rester, gøre dem våde og blot lægge dem i sæbeskålen. Over natten ville de tørre og klistre sammen, og så var man kørende igen.
Og det var slet ikke, fordi hun ikke havde adgang til “det moderne”. Min mor havde de bedste intentioner, da hun slæbte de flotteste flasker med: “bare hæld”, “bare sprøjt”, “bare klem”. Hun fik lov til at “bare” slæbe dem med hjem igen.
Min oldemor så kun kemisk lugt, besværlige låg og på sigt en tom emballage. Hun vidste ingenting om miljø, kemi og forurening. Hun kunne dårligt nok læse eller skrive. Men hun vidste noget, vi andre har glemt – et hjem behøver ikke at “dufte” af ocean breeze for at være rent.
Der er dog mange, der fravælger “skyllemiddel” med forklaringen – “det er kemi”. Det er resten i deres bryggerset også – men det stopper dem sjovt nok ikke. Og så handler det ikke om, at skyllemidlet er kemi. De vurderer blot, at lige præcis den kemi er unødvendig.
Men hvor meget kemi er “nødvendig”?
Rengøringsafdelingen
I dag ligner rengøringsafdelinger i supermarkeder nærmest legetøjsbutikker. Der er vitterligt en flaske til nærmest hver eneste overflade. Jeg har aldrig fattet, hvad fx skurrecreme er for. Kan nogen forklare mig det? Hvis noget sidder så fast, at det ikke kan tages af med en grydesvamp og noget varmt vand, hvad vil den flydende “skrub” så gøre godt for? Måske har jeg aldrig givet den nok chancer, men HVIS den faktisk er effektiv, burde vi så i princippet være ligeglade med “hvordan”?
Hvorfor skal en keramisk kogeplade have sin egen flaske? Det er bare glas. Og det er ikke engang det kongelige porcelæn.
Og der kommer noget nyt ud hele tiden – “bedre formel”, “mere effektiv”… Okay. Betyder det så, at NU kan vi endelig langt om længe spise fra vores gulve?
Hvad betyder ‘rent’ egentlig?
Er vores hjem blevet så meget mere beskidte? Eller er vi blevet så meget mere “hjernevaskede“?
“Ren” i DDO betyder også “som ikke udsender stoffer, der er skadelige for organismen eller miljøet”. Moderne rengøringsmidler kan ikke leve op til den beskrivelse.
Og det betyder, at vi i princippet bruger noget, som ikke er “rent” for at opnå… renlighed? Er det kun mig, der finder det interessant?
Men der er prisen, der skal betales for “den moderne renlighed”.
Det vil jeg komme mere ind på i de næste indlæg, for de fortjener nærmest et kapitel for sig selv.