Glycerin i sæbe — hvad industrien skjuler

Gammel sæbereklame med glycerin som salgsargument

Jeg var ude og lave research for et andet indlæg og bed mærke i, at mange hårde sæber på hylden i supermarkedet havde på forsiden “Med glycerin”, “Indeholder glycerin”, “Nu med glycerin”.

Det studsede jeg faktisk over.

I min verden er det lidt som at skrive på en pose spaghetti “Nu med mel”, eller “Indeholder fibre” på en pose havregryn.

Du er ikke i min verden, så det ved du nok ikke — glycerin er en lige så naturlig del af en hård sæbe, som mel i en pose spaghetti. Eller blommen i et æg. Den er medfødt så at sige.

Så da jeg stod i supermarkedet og kiggede på de der sæber med “Med glycerin” på forsiden, tænkte jeg: hvorfor skriver de det på forsiden?

Glycerin står på ingredienslisten. Det skal den — den liste skal nævne alt. Med småt. I nedgående rækkefølge. Men forsiden? Forsiden er reklame. Det skriver man kun, hvis ingrediensen ikke er en selvfølge.

Men glycerin er en selvfølge i sæbe — hvorfor praler de så med det?

Medmindre den ikke er der af sig selv. Og det viste sig, at det er den ikke.

Vend din sæbe om

De to sæber her ligger i et ganske almindeligt supermarked. I Danmark. Kig på ingredienslisten. Du leder efter én ting: Sodium Chloride — salt.

Salt er ikke en del af forsæbningen. Det er der af én grund: det blev brugt til at trække glycerinen ud.

Teknikken hedder salting out. Man tilsætter salt til den rå sæbemasse. Glycerinen opløses i saltlagen, skiller sig fra sæben og drænes af. Processen gentages for at udvinde mest muligt.

Glycerinen sælges videre. Og lidt — ikke det hele — tilsættes sæben igen.

Der er simpelthen ingen grund til at trække det ud for at putte det hele tilbage igen — det er en ekstra proces og derfor en ekstra omkostning.

Hvad er glycerin?

Glycerin er et fugtbindende stof. Den tiltrækker vand og holder det i huden. Det er den, der gør, at huden ikke føles stram efter vask og fugtet uden body lotion.

Den er den tredje mest brugte ingrediens i kosmetik — kun overgået af vand og parfume. Et globalt marked til milliarder.

Din fugtighedscreme. Din læbepomade. Din bodylotion. Din solcreme.

Glycerin er overalt — og efterspørgslen er så stor, at man kan tjene trippelt på det: du sælger sæbe med en brøkdel af glycerin i, du sælger glycerin ved siden af, og bagefter sælger du en body lotion.

For det stopper ikke her. Manglende glycerin er ikke det eneste, der fører til tør hud. Saltet, der blev brugt til at trække glycerinen ud, tørrer også huden yderligere ud. Så du mangler glycerinen — og saltet gør det værre. Så kommer body lotion ind.

Dette gælder ikke ægte wellness sæbe med tilsat fx havsalt, fordi, når man arbejder med ægte sæbeproces, mængden af naturlig glycerin er enorm og man kan også kompensere for saltets effekt på andre naturlige måder. Men så står der også “Med havsalt” på forsiden og ikke “Med glycerin”

Hvor kommer glycerin ellers fra?

Forsæbning er den ældste måde at fremstille glycerin. Men efterspørgslen overstiger for længst, hvad sæbeproduktion kan levere.

Biodiesel. Den største kilde i dag. Men glycerin derfra er kraftigt forurenet med methanol, salt og fedtsyrer. Oprensningen koster 1.700–3.500 kg CO₂ per ton — det svarer til 3–7 returflyvninger fra København til Tyrkiet. For at rense glycerin.

Syntetisk fra råolie. Her starter man med propylen — et petroleum-produkt — og kører det igennem klorering og oxidation, til man ender med glycerin. Fuldstændig syntetisk. I 1990’erne blev 30% af al glycerin i USA fremstillet sådan.

To veje. Den ene starter med palmeolie og efterlader methanol. Den anden starter med råolie og kører igennem et kemisk laboratorium.

Vi gør ingenting

Vi kører koldproces. Fedt, lud, vand. Forsæbningen producerer glycerin, og glycerinen bliver i sæben.

Derfor er vores sæber lidt mere klistrede og glatte, når de er våde. Det er total glycerin-overload.

Vi praler heller ikke med det.

Det er ikke en feature. Det er en selvfølge.

Og nu ved du det også.

Læs også

Kilder

Gå til forsiden

Gå til butikken